Kilder

Den primære kilde til ledighedsstatistikken er – i lighed med opgørelserne over registrerede arbejdssøgende – de månedlige lokale registreringer af borgere, der har henvendt sig til et kommunalt arbejdsmarkedskontor som arbejdssøgende. Langt hovedparten henvendelserne er registreret i det fælles­kommunale administrationssystem Winformatik. Hver måned modtager Grønlands Statistik fra hver kommune et Winformatik-udtræk med alle henvendelser, der er registreret elektronisk.

 

Henvendelser fra arbejdssøgende i adskillige bygder bliver imidlertid ikke løbende registreret i Wimformatik. Data fra disse lokaliteter indhenter Grønlands Statistik løbende ved direkte henvendelse til de pågældende bygdekontorer, og disse data indgår i både opgørelser over registrerede arbejdssøgende og i ledighedsstatistikken. 

 

ILO’s retningslinjer foreskriver, at såfremt en person i referenceperioden er opgjort som beskæftiget, kan vedkommende ikke betragtes som ledig. Derfor er Grønlands Statistiks beskæftigelsesregister blevet anvendt til at frasortere arbejdssøgende, der i samme måned har været i beskæftigelse. Beskæftigelses­registret bruges endvidere til opgørelsen af arbejdsstyrken, der er defineret som gruppen af personer, der enten er i beskæftigelse eller er ledige. Beskæftigelsesregistret, der blandt andet er dannet ud fra selvangivelses­oplysninger, er den kilde til ledighedsstatistikken, der typisk bliver senest tilgængelig. Dette er den primære årsag til den relativt sene udgivelse af ledigheds­statistikken.

 

Både arbejdsstyrke- og ledighedsstatistikken afgrænses til at dække den fastboende befolkning mellem 18 og 64 år, og dette gøres med udgangspunkt i Grønlands Statistiks befolkningsregister. Registret anvendes endvidere til at knytte demografiske oplysninger – såsom bopæl og køn – til såvel ledigheden som arbejdsstyrken.

 

Statistikkens uddannelsesoplysninger stammer fra Grønlands Statistiks register over højest fuldførte uddannelser (HFU), der er opgjort ultimo tællingsåret. Inddelingen i uddannelsesgrupper er foretaget med udgangs­punkt i ISCED11-uddannelsesnomenklatur, der dog er omstruktureret – eller komprimeret – ned til fem uddannelsesniveauer med Folkeskole som det laveste niveau og Videregående uddannelse som det højeste. Der er endvidere foretaget en underopdeling af gruppen Erhvervsuddannelser ud på syv undervisningssektorer. Eksempler på konkrete uddannelser inden for de enkelte uddannelsesgrupper kan findes i en pdf-fil på Grønlands Statistiks hjemmeside www.stat.gl under arbejdsmarked. For yderligere information omkring uddannelsesopgørelserne henvises til metodebeskrivelsen i seneste publikation af befolkningens uddannelsesprofil.